Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Lćs mere om cookies

Seværdigheder på Amager Fælled

undefined

 De tre høje

I 2001 blev anlæggelsen af tre ovale høje færdig. Den største høj hæver sig 9 meter over det omgivende terræn. Højene giver et landskabsmæssigt løft til den flade slette og fra toppen af dem, får du et fantastisk syn ud over København og hele Amager Fælled.

Den højeste af de tre høje hedder ’Skraldebjerget’, men lokalt kalder man den også ’Mount Anna’.

 

undefined

  Søen ved højene 

Dele af Amager Fælled rummer en fortid som gammel losseplads (se historieafsnittet), hvilket nogle af de stedsspecifikke navne også indikerer. Søen ved højene blev anlagt i 2001, og bunden er gravet ned til skraldelaget og foret med ler. Dernæst er det omgivne nærareal hævet let, så søen på de vådeste tider af året når en dybde på 2 1/2 meter. Der er bygget en træbro henover, hvor man også kan sidde og nyde udsigten.

I foråret kan du, hvis du kigger godt efter, opleve et mylder af små haletudser, som senere bliver til frøer og tudser.

undefined

 Grønjordssøen 

Grønjordssøen er den største sø på Amager Fælled og er en forholdsvis lavvandet sø (gennemsnitlig 1½ m dyb) med store områder med tuer af siv samt en udbredt rørsump og pil. Ved søbredden findes både gul iris og dunhammer.

Grønjordssøen er den vigtigste fuglelokalitet på Amager Fælled. Her yngler mange arter af danske vand- og sumpfugle. Det gælder for eksempel blishøns, fjordterner, fiskehejrer, sorthalset lappedykkere og grågæs. I selve søen yngler også grøn frø og spidssnudet frø. Om foråret kan du høre nattergalen i tjørnekrattet tæt ved.

Grønjordssøen får ikke tilledt vand, men klarer sig udelukkende af regnvand. Søen har derfor naturligt store vandstandsstigning, som kan variere med næsten en meter.