Et vellykket borgermøde i Naturpark Amager

Mandag d. 27. november 2017 var 130 mennesker mødt talstærkt op på Ørestad Gymnasium for at deltage i overvejelserne for de kommende projekter med formål at skabe en naturpark for alle.

undefined

I Ørestad Gymnasiums multisal afholdt Partnerskabet bag Naturpark Amager mandag aften et vellykket borgermøde, hvor forskellige synspunkter og planer for projektet blev fremlagt og debatteret.

Dagsordenen bød først på en kort præsentation, hvorefter programledelsen blev sat op på rad og række for at besvare de mange og relevante spørgsmål fra tilhørerne, som alle fik muligheden for at bidrage med deres idéer og holdninger til projektet. Efter lidt forplejning, blev de mange fremmødte fordelt ud på poster i en workshop, hvor der skulle brainstormes på indholdet af de ”Blå Støttepunkter” og ”Nye hovedindgange” og med indspark til nuværende og nye målgrupper, aktiviteter og kvaliteter.

undefined

Der var god spørgelyst under hele borgermødet, og de synspunkter der blev udvekslet omhandlede alt fra hurtigkørende cykler til emner som beskyttelse og benyttelse af naturen, placering af de blå støttepunkter, bekymringer omkring fredningsområderne samt tilgængelighed og oplysning for borgerne og besøgende. Efter en opsamling på workshoppen kan Partnerskabet bag Naturpark Amager tage alle de gode inputs med fra aftenen, som efterfølgende skal bruges til den kommende arkitektkonkurrence i foråret.

undefined

Naturpark Amager er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune og By & Havn, om udvikling af et 3500 Ha. naturpark tæt på København. Nordea-Fonden og Friluftsrådet har støttet projektprogrammet med henholdsvis 55 og 5 millioner kr.

Naturpark Amager er mere end 3500 hektar natur midt i hovedstaden. Naturparken omfatter størstedelen af Amager Fælled, Kalvebod Fælled, Kongelunden og Dragør Sydstrand og rummer masser af unikke naturoplevelser og muligheder for leg og fordybelse. Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune og By & Havn har etableret et partnerskab, der skal give mange flere glæde af det vidtstrakte naturområde.

Med støtte fra Nordea-fonden og Friluftsrådet er der bl.a. fokus på at etablere nye hovedindgange og blå støttepunkter for aktiviteter på kysten og havet. Det arbejde starter næste år med afholdelsen af en projektkonkurrence.

Se præsentationen fra borgermødet: borgermøde_præsentation_til hjemmeside.pdf

 

undefined