Historie - Amager Fælled

Når du i dag går rundt i Njalsgade på Islands Brygge, skal der lidt fantasi til at forestille sig, at der her fra Faste Batteri (anlagt 1765-1770) blev skudt med alle mulige former for våbentyper og kanoner. Efterhånden blev artilleriet teknisk i stand til at skyde krudt og kugler længere og længere ud over Amager Fælled.

Allerede i 1600-tallet blev det under Christian d. 4. besluttet at bruge den nordlige del af området til militær brug, og et antal skanser og blokhuse blev anlagt. Så tidligt som i 1680 omtales artilleriets skydeplads på Amager og frem til 1964 blev området brugt som militært øvelsesareal, men i dag er dele af området fredet med masser af natur- og dyreoplevelser for alle. 

Henrettelsesplads og losseplads

Navnet Fælleden fortæller om de store græsningsarealer, hvor kreaturerne gik på græs, men der herskede ikke kun lutter idyl: En af Københavns henrettelsespladser, hvor den sidste henrettelse fandt sted d.22. april 1845, lå på Amager Fælled. Det folkelige udtryk 'Amager halshug' fortæller om områdets uhyggelige fortid og bruges stadig, når man sværger på, at noget er sandt.

Fra starten af 1940'erne blev den vestlige del af Amager Fælled blev brugt som losseplads. Det var også her der blev deponeret spildevandsslam og kemikalieaffald. Men allerede før og tilbage til 1884 tømtes de københavnske latriner på fælledens nordlige del – udtrykket lorteøen, som stadig bruges i folkemunde, stammer fra latrinernes tid. 
Men i takt med at affaldsmængderne blev øget henover de næste årtier blev forureningen i området også større, og der opstod forureningsproblemer i grundvandet og havnebassinet. I 1974 blev lossepladsen endeligt lukket, og det blev besluttet at bruge arealerne til rekreative formål.