Amagers strandenge
Frem til 1800-tallet var Amager omkranset af strandenge, der lå mellem det dyrkede land og havet.
Engarealerne var vigtige for bønderne, for at kreaturerne komme på græs, og der kunne slås hø til foder. Det var også herude ved kysten man hentede tang, der blev brugt til at gøde markerne med. Tangen blev også brugt til at isolere grøntsagskulerne med. Vejnavnet Søndre Tangvej, fortæller historien om bøndernes brug af strandens tang.
Det såkaldte Amagerbrug, som kombinerede husdyravl med korn- og grøntsagsdyrkning, var afhængigt af tilførslen af gødning. Den kom bl.a. fra hovedstadens latriner, men også tangen kunne anvendes.
Blegepladserne
Udover græsning kunne strandengene bruges til at blege lærred på. I Dragør havde kvinderne fra 1700-tallet et særligt privilegium til at drive væveri, og de vævede stoffer skulle igennem en langsommelig blegning, før de kunne sælges. Derfor var der en del familier i Dragør, der havde blegeri som erhverv. ”Blegerne” behandlede først stoffet i en ludopløsning, og derefter bredte de det ud på engene, hvor de takket være solens stråler, blev blødere og lysere.
Processen skulle gentages flere gange, og krævede meget arbejdskraft, så det var ofte både voksne og børn i arbejderfamilierne, der var involveret.
Sydvestpynten
Området på Amagers sydvestlige hjørne var indtil 1800-tallet, da ganske øde og ubeboet. Udover de hytter, som var bygget til hyrder, der holdt øje med dyr på græs, var der ingen bygninger herude.
Navnet på Amagers sydvestlige pynt, Aflandshage, betyder måske netop et øde og afsides sted. Lidt spor af menneskelig tilstedeværelse var der dog i 1838, hvor det blev opsat en firkantet granitsten ved kysten. Stenen, der kaldes ”Kikkestenene” var med til at fastlægge de linjer, som var nødvendige for kortlægningen af landet.
Friluftsliv
Fra slutningen af 1800-tallet begyndte landliggerlivet med sommerhuse og badeanlæg at vinde indpas. Badeanstalten ved Dragør Søbad syd for Dragør Fort er et spor, der vidner om friluftslivets begyndelse i området. Kongelunden er også et af de første udflugtsmål for de friluftssøgende storbyborgere. Langs hele Naturparken ligger gamle og nye kolonihaveforeninger. Amager blev tidligt et yndet sted for nytte- og kolonihaver for storbyens befolkning.
Sylten
Det lave strandengsområde syd for Dragør kaldes ”Sylten”. Navnet betyder en flad, fugtig og oftest græsbevokset kyststrækning, der jævnligt overskylles af havet. Derfor kan de planter der vokser her, tåle saltvand.
Kystlinjen er ikke permanent, men flytter sig med tiden og strandengene skifter udseende. I dag går kystlinen længere ude, end den gjorde for 50 år siden.
Før i tiden var der ud for Sylten en tange, Vierdigeskrog, der dannede Amagers sydøstligste spids.
Militæret på Amager Sydkyst
Militæret har gennem tiden sat sit præg på Amager sydkyst. I slutningen af 1700-tallet blev der opført en række krudtmagasiner langs Amagers øst- og sydkyst. Tre af dem findes stadig ved Krudttårnsvej og Bachersmindevej.
Under krigen mod englænderne i 1807, blev der bygget små skanser og batterier langs kysterne, som en del af forsvaret. Syd for Dragør blev der f.eks. bygget et lille batteri, der stadig kan ses som en forhøjning ved Batterivej, lige udenfor byen.
Som en del af forsvaret af hele Storkøbenhavn, blev der i årene 1910-1916 bygget to store forter, Dragørfort og Kongelundsfort, på øens sydøstlige og sydvestlige hjørner.
Deres opgave var ikke som sådan at forsvare Amager, men sikre, at fjenden ikke kunne sejle forbi Amager og angribe hovedstaden.
Under den kolde krig fik de to militære forter opgaver i forbindelse med luftforsvaret af København, indtil de blev nedlagt i slutningen af 1900-tallet. I dag er Dragørfortet hotel og restaurant og Kongelundsfortet bruges til friluftsaktiviteter. Begge steder er der offentlig adgang.
Under 1. Verdenskrig blev der langs hele Amagers sydkyst bygget en primitiv forsvarslinje. Små skanser blev lagt tæt ved stranden og ved Kongelunden. De fleste af disse anlæg er forsvundet, men enkelte kan stadig ses, f.eks. i kanten af Kongelunden ud mod kysten.
Under 2. Verdenskrig etablerede den tyske besættelsesmagt en radarstation ved Aflandshage, og efter krigens var slut, byggede Forsvarets Efterretningstjeneste et anlæg ved Sandagergård. Ved Fælledvej ligger en afdeling af Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste.
Kilde: Historisk Arkiv Dragør