Kongelundsfortet bliver nyt kraftcenter for outdooraktiviteter

Publiceret 11-01-2018

Et nyt projekt skal over de kommende tre år udvikle Kongelundsfortet på Amager til et centrum for idræt, motion og fællesskaber i naturen. Dragør Kommune og DGI Storkøbenhavn står bag projektet, som er støttet af Nordea-fonden med en økonomisk uddeling på 5,2 mio. kr.

Aktiviteter, aktiviteter, aktiviteter…

Det tidligere militærfort er placeret på sydspidsen af Amager og er omgivet af hav, strand, skov og fuglereservat. Dette muliggør et væld af aktiviteter, som orienteringsløb, mountainbike, havkajak og vandaktiviteter. Samtidig indbyder selve fortet til rappelling fra radartårnet, stand-up-paddling i
voldgraven og parkour og crossfit i fæstningsanlæggets terræn.

Projektet skal først og fremmest skabe en masse aktiviteter, der forener naturoplevelser, idræt og friluftsliv – alt sammen med udgangspunkt i fortets placering og historie.

Læs mere om projektet i pressemeddelelsen fra Dragør Kommune her.