Kom og vær med til at indvie nye faciliteter i Naturpark Amager

Publiceret 06-06-2023

Vi indvier tre nye faciliteter, der giver mulighed for flere natur- og friluftsoplevelser langs kysten i Naturpark Amager.

Udsigtsplatformen ved Havneslusen nord

Vi indvier tre nye faciliteter, der giver mulighed for flere natur- og friluftsoplevelser langs kysten i Naturpark Amager. Det sker torsdag den 8. juni kl. 16 nord for Havneslusen i Naturpark Amager, og du er inviteret med.

Program for dagen

Fra kl. 16.00 Aktiviteter på vand og land

Kl. 17.30

Kl. 18.00 Megasup, havkajak, rafting, SUP-polo, spikeball, kæmpe jenga, fotosafari m.m.

Introduktion til naturen og mad over bål ved spejdere og naturvejlederPræsentation af naturparkens nye faciliteter ved landskabsarkitekt Catrine Hancke, LYTT Architecture.

Aktiviteterne fortsætter efter taler og indvielsesritual frem til kl. 19TalerTeknik- og miljøborgmester Line Barfod, børne- og ungdoms borgmester Jakob Næsager samt Robert Nielsen fra Amager Vest Lokaludvalg, Lene Rydal Jørgensen fra Nordea-fonden og Jakob Færch fra Lokale og AnlægsfondenIndvielsesritual med båltænding.


De nye faciliteter giver mulighed for naturoplevelser, naturformidling, leg og læring. De nye faciliteter omfatter nye offentlige toiletter og vandposter, en ny badezone ved Byskoven, et madpakkehus, grejbank, samt anløbssteder for kajakker, rafts, ro både og SUP’er langs kysten.

Faciliteterne findes nord og syd for Havneslusen samt ved Byskoven, og vil blive naturlige stop på Havneringen og Amarminoen – den 27 km lange vandrerute gennem hele Naturpark Amager.

Naturpark Amager er et samarbejde mellem kommunerne København, Tårnby og Dragør samt Naturstyrelsen og By & Havn, og faciliteterne er etableret med støtte fra Nordea-fonden, Lokale og Anlægsfonden og Friluftsrådet.



Madpakkehuset ved den blå base i Byskoven.