Store Vandredag på Amarminoen lørdag 27. maj klokken 10-17
Publiceret 23-05-2023
Snør vandreskoene og tag din kæreste, bedstemor og dine børn i hånden, og nyd en smuk pinsedag i naturen i fællesskabets tegn.
Undervejs kan du møde en række foreninger, som står klar med kortere aktiviteter langs ruten. Du kan fx opleve stemningen omkring et bål og få smagsprøver fra naturens skattekammer, se på vadefugle i kikkert, flette med pil eller bare nyde at vandre i den smukke natur – sammen eller på egen hånd.
Gå hele Amarminoen - eller bare en del af den - fra fire forskellige startsteder. Der vil på dagen også være særlige korte vandreruter til de mindste. På dagen desuden også en ny kørestols-egnet Amarminorute.
Udover et enkelt del-arrangement, er det gratis at deltage på dagen og kræver ingen tilmelding.
P R O G R A M
STARTSTED DR BYEN
Mød Amager Fælleds Venner i deres bod eller gå med dem på fællesvandring til Havneslusen og tilbage.
Afgang: Kl. 10.30.
Foreningen Familieidræt arrangerer mini-Amarmino og laver aktiviteter med naturens materialer.
Afgang: Kl 10.00 og kl. 13.00
Deltag i vandreforestillingen Myrepostyr for børn i aldersgruppen 8-12 år.
Start kl. 11.00
Kræver tilmelding via https://www.facebook.com/events/1184335198941658/?ref=newsfeed. Begrænsede pladser – billetpris: Kr. 30,-
Gå med Tårnby Outdoor på fællesvandring til Dragør Fort.
Afgang: Kl. 10.00.
Mød Naturpark Ambassadørerne ved Havneslusen Nord, der gennem dagen tilbereder fladsbrøds-snacks til vandrerne.
Start: Kl. 11.00
STARTSTED NATURCENTER AMAGER
Hjerteforeningen indvier ny Hjertesti på Kalvebod Fælled og arrangerer konkurrencer med små præmier.
Start: Kl. 11.00
Mød Danmarks Naturfredningsforenings netværk Naturfamilier, der giver gode tip til leg og læring i naturen.
Mød Amager Pileflettere syd for Naturcentret (På hjørnet af Kanonvej og Granatvej) og prøv at flette en pilehule.
Se på fugle med Dansk Ornitologisk Forening ved Villahøj på Svenskeholmvej, syd for naturcentret.
Mellem kl. 11.00 - 14.00
Tårnby Outdoor arrangerer bål og snobrød ved Birkedam Sø på Svenskeholmvej, syd for Kalvebodbroen.
STARTSTED KONGELUNDSFORTET
Kongelundens Outdoorforening og Kongelundfortets Outdoorcenter står gennem dagen klar med bålmad, outdoor workshops, lasertag konkurrence, foto-orienteringsløb og meget mere.
STARTSTED DRAGØR FORT
Giv naturen en hånd sammen med Naturvogterne i Dragør, der arrangerer fælles affaldsindsamling i den sydlige ende af Amarminoen.
Gå med Tårnby Outdoor på fællesvandring til DR Byen.
Start kl. 11.00.
OM AMARMINOEN:
- Er 27 km lang
- Tager mellem 5 og 7 timer at vandre den alt efter hvor mange stop man tager undervejs
- Løber fra indgangen ved DR Byen på Amager Fælled til indgangen ved Dragør Fort i Dragør
- På ruten oplever du både fælled, skov, søer, strand og storslåede landskaber
Praktisk/husk:
- Velegnet fodtøj til at vandre i
- En vandflaske til at fylde op undervejs
- Lidt at spise undervejs (der serveres kun smagsprøver på ruten)
- Solcreme og evt. solhat
- Du kan få et vandrekort ved startstederne, med alt hvad der er værd at vide om ruter og faciliteter undervejs – herunder toiletter og vandposter
- Godt humør kommer vist af sig selv
Arrangementet er støttet af Nordea-fonden og Friluftsrådet.