Gå Amarminoen

Gå på opdagelse langs den 24 kilometer lange vandrerute Amarminoen. Følg de dråbeformede piktogrammer langs hele ruten, der strækker sig fra DR Byen i nord, over Sydvestpynten i syd og hele vejen til Dragør Fort i øst.

Amager Fælled og i Ørestad er naturen helt tæt på byen og på Kalvebod Fælled møder du det internationale fuglereservat og Danmarks største selvsåede birkeskov. 
Helt mod syd vokser den lyse skov Kongelunden, og ved Dragør møder du Sydamagers uspolerede kystlandskaber og lavbundede havområder. 

Om du trænger til en times frisk luft under åben himmel eller den store vandretur over flere dage, er Amarminoens forskellige naturområder en oplagt ramme til store oplevelser ro og fordybelse, mens du stadig har byens puls indenfor rækkevidde. 


Del gerne dine oplevelser med #naturparkamager og #amarminoen



Se også: 
Folder om Naturpark Amager 

Naturpark Amager på Instagram

Naturpark Amager på Facebook

Naturpark Amager på Youtube