Kom til store vandredag på Amarminoen 2026

Kom til Store Vandredag i Naturpark Amager – oplev foråret til fods

Søndag den 3. maj inviterer Naturpark Amager endnu en gang til Store Vandredag på Amarminoen. 

Som traditionen byder det, er der afgang fra Amarmino-stenen ved DR Byen fra kl. 9, med en start-tale, fællessang og en snack. 

Undervejs vil dagens deltagere støde på flere aktiviteter spredt ud over ruten. Der vil blandt andet blive oprettet en særlig mini-Amarmino til familier med mindre børn. 

Desuden afholder Dansk Ornitologisk Forening et arrangement ved Villahøj midt på ruten, hvor alle interesserede kan deltage. Her vil der være fokus på naturparkens fugleliv og deltagerne får mulighed for at se nogle af forårets trækfugle helt tæt på.

En del af Danmarks Naturstier

Siden Store Vandredag sidste år, er der kommet flere nyheder langs Amarminoen. Blandt andet shelters i Kongelunden, udstillingen i Søndre Pumpe ved Dæmningsvejen og senest optagelsen i mærkningsordningen Danmarks Naturstier. 
I den forbindelse er afmærkningen langs Amarminoen blevet opgraderet med ny info, forbedret skiltning og et ekstra toilet ved Søndre Pumpe. 

Tag venner og familie med på en hyggelig vandredag på Amarminoen og oplev foråret sammen i Naturpark Amager.   
  
Følg med på naturparkamager.dk og naturparkens sociale medier for mere info om vandredagen, som naturligvis er gratis at deltage i. 


Program for dagen

9.00 
Indvielse af Amarminoen som en del af Danmarks
Naturstier. Naturparken byder på brunsviger, fællessang og
en åbningstale, ved Amarmino-stenen ved DR Byen.

9.00 – 10.30 
Afgang fra Amarmino-stenen ved DR Byen.

10.00 – 16.00 
Gå AmarMINIen fra Naturcenter Amager for
jer med de mindste sko.

10.00 – 13.00 
Mød DOF København ved Villahøj.

14.00 – 16.00 
Modtagelse ved Amarmino-stenen i Dragør –
Amarmino-pins til de 250 første.


Det er naturligvis gratis at deltage og alle er velkomne. 
Følg her med på siden og Naturparkens Facebook og Instagram, hvor du finder alt, du skal vide om ruten, programmet og praktisk information. 


Oplev blandt andet

Indvielse af Amarminoen som officiel del af Danmarks Naturstier 

Minivandrerute for de mindste på Naturcenter Amager

Fugleeksperterne fra DOF København på Villahøj

Der er Amarmino pins og snacks til de første 500 startende