Dragør Sydstrand

Sydamagers kystlandskab rummer en bred vifte af rekreative tilbud som eksempelvis fugletårne, kystnære stier og badestrande.

Dragør Sydstrand. Foto: Sarah Green.

Sydamagers kystlandskab rummer en bred vifte af rekreative tilbud som eksempelvis fugletårne, kystnære stier og badestrande. Det uregulerede kystlandskab er et af de få sidste langs Øresund, og beboerne i Dragør benytter således stranden hele året til eksempelvis naturvandring, hundeluftning, løbeture og som udflugtssted, hvor det er muligt at opleve en forunderlig fauna.


Dragør Søbad og badeanlægget ved Dragør fort syd for Dragør by tilbyder fine badefaciliteter både for beboere og turister. Langs Dragør Sydstrand og ved Sydvestpynten er der to badestrande, der begge har let tilgængelighed. De bynære strande er kendetegnet ved sandbund og frisk badevand.