Kalvebod Fælled

Kalvebod Fælled er hovedstadens bedste bud på en savanne. Her finder du skove, enorme strandenge, et lukket fuglereservat og Naturcenter Amager, der er områdets naturlige udgangspunkt.

Kalvebod Fælled i morgendis, med Naturcenter Amager i baggrunden. Foto: Sarah Green

Kalvebod Fælled er et 20 kmstor område, der som et beskæftigelsesprojekt blev inddæmmet i 1943 og har derfor kun været oven vande siden da. De første 40 år fungerede fælleden som militært øvelsesterræn, men nu er det et stort naturområde, som bruges til friluftsaktiviteter og naturområde for borgerne.

Med sine lange, asfalterede stier og veje og åbne landskab indbyder Kalvebod Fælled til fysiske udfoldelser som løb, cykling, ridning, geocaching, orienteringsløb, drageflyvning, rulleskøjteløb og almindelige vandreture.

Kalvebod Fælled ligger i Taarnby Kommune og ejes af Naturstyrelsen.