Mange der har vandret eller cyklet i Naturpark Amager er på fornavn med Søndre Pumpe, den ensomt beliggende gule bygning for foden af dæmningen.
Nu bliver den permanent åbnet, så alle kan opleve Kalvebod Fælleds dundrende hjerte: De store pumper, der er med til at styre vandet i naturområdet helt op til Ørestad.
I pumpehuset er der indrettet en udstilling, der både fortæller om pumperne og det storslåede landskab som pumpestationerne sammen med dæmningen har været med til at
skabe.
skabe.
I dag ikke mindst til glæde for mange træk- og vadefugle samt for rigtig mange mennesker. Du kan også se en gammel video, som fortæller inddæmningshistorien der fandt sted under sidste verdenskrig.
Udstillingen er etableret med midler fra Nordea-fonden og Friluftsrådet via deres udlodningsmidler til friluftsliv.