Vandring

Amarminoen ved Birkedam Sø og Fasanskoven.

Sporene fra militærets æra, gør vandring i Naturpark Amager til noget helt specielt. Der er adskillige hundrede kilometer stisystemer, som fører dig helt tæt forbi de store og varierede naturområder og oplevelser.
Der er både gode muligheder for offentlig transport langs naturparken, mens parkeringspladserne er placeret tæt ved ruternes udgangspunkter.

Naturparkens markerede ruter er:

Amarminoen
Den mest prominente er Amarminoen, som fører dig forbi store dele af naturparkens naturperler mellem Dragør i syd og DR Byen i nord. Ruten er i alt 27 kilometer og opleves vidt forskelligt, alt efter hvilken retning den gennemføres i.

Ruten til Ro
Med ti små mindfulness øvelser undervejs, er Ruten til Ro den oplagte afstresningsrute, hvis du har behov for at sænke pulsen.
Den er blot en enkelt kilometer lang og starter på midten af den grønne cykelrute mellem Artillerivej og Ørestads Boulevard i naturparkens nordlige ende.
Se mere om ruten på Rute til Ro | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)


Kløverstierne
Kløverstierne findes overalt i Danmark og er et netværk af vandreruter, der tager udgangspunkt i et bestemt sted og føres ud på fire forskellige ”kløverblade” med forskellige længder.
Her i naturparken udgår de fra Naturcenter Amager og er på hhv. 2,5, 5, 7,5 og 14 km.
Friluftsrådet, DIF, DGI og Danmarks Firmaidrætsforbund.
Læs mere om Kløverstierne hos Friluftsrådet


Hjertestierne
Der findes fire markerede hjertestier i Naturpark Amager. To på Amager Fælled, en på Kalvebod Fælled og Dragør Kyst stien.
De er markeret med Hjerteforeningens karakteristiske logo med et rødt hjerte.
Se mere om hjertestierne hos Hjerteforeningen.


Pinseskov ruten
Følge Pinseskov ruten blandt de hvide birkestammer. Pinseskoven tager sig ud på mange forskellige måder gennem årstiderne og turen er aldrig ens.  

Hestefælled ruten
Gå i kanten af skoven og oplev Hestefælledens enge og strande.

Kongelundsruten
Fuglene synger fra de gamle træers tætte toppe, når du begiver dig rundt i Kongelundsskoven.

Strandengsruten
Kom helt ud til det lukkede fuglereservat

Vandreruter i Naturpark Amager