Henriette Brink

TEMA/SPECIALE

Hvorfor er der veje på Kalvebod Fælled med navne som Granatvej og Kanonvej? Hvad har arbejdsløshed og Nike med Naturpark Amager at gøre? Det og meget mere kan du få fortalt om på en guidet vandre- eller cykeltur på Kalvebod Fælled.

Jeg bruger mine uddannelser som historiker og turistfører til at guide på dansk og engelsk i København og især i Ørestad, hvor jeg bor. Som lokal naturparkguide viser jeg også rundt i min fantastiske forhave, Naturpark Amager. Det er for mig fantastisk at kunne videregive min passion for et bynært naturområde, der er noget helt særligt, som byder på gode fortællinger og oplevelser, og hvor du kan opleve masser af fugle, sommerfugle, rådyr, får, heste og køer.

ALSO IN ENGLISH. I offer English guided walking and bike tours in Nature Park Amager. Please contact me for more info in English. See contact info below.

Turtilbud

Cykeltur på Kalvebod Fælled. 2,5 timer (ca. 15 km) til og omkring Pinseskoven. Turen starter og slutter ved Naturcenter Amager tæt på Vestamager Station (Metro), hvor der kan lejes cykler og hvor der er toiletter.

Vandretur på Kalvebod Fælled. 2,5 timer (ca. 10 km) i og omkring Pinseskoven. Turen kan starte og slutte ved P-pladsen for enden af Frieslandsvej eller på hjørnet af Kongelundsvej og Nøragersmindevej, hvor bus 33 og 36 holder.

Vandretur på Amager Fælled. 2,0 timer (ca. 8 km). Start og slut ved DR Byen Station (Metro).

Betingelser: Pris for 2-2,5 timers vandretur for op til 25 personer eller 2,5 timers cykeltur for op til 15 personer er 1750,00 kr. Turen betales kontant, med mindre andet aftales. Faktura udstedes. Ved afbestilling indenfor 72 timer før turens planlagte start eller ved ’no-show’, betales turens fulde beløb.

Kontakt: Tlf. 27598920 eller e-mail: henriettekraghbrink@gmail.com